FAQ / OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Få svar på de mest almindelige spørgsmål

Dejligt, det er snart tid til ferie!

Vi har forsøgt at give svar på gentagne spørgsmål. Men du er altid velkommen til at kontakte os, enten på telefon 6481 3508 eller mail: info@bogensecamp.dk

Glæden ved et par fridage eller ugers ferie er stor. Forventningerne bygger sig op og udsigten til mange timers samvær, med dem man holder af, er dejlig.

Forberedelserne er igang og måske melder der sig nogle spørgsmål som vi kan besvare.

Ved ankomst

Husk at medbringe campingpas. Såfremt du ikke har et campingpas, kan du købe det i receptionen ved ankomst.

Hvis du har reserveret, bedes du venligst medbringe enten bekræftelsen eller reservationsnummer.

Den reserverede enhed kan først forventes ledig fra kl. 14.00. Ønsker du at ankomme tidligere, kontakt da venligst receptionen i god tid, for at høre, om det kan lade sig gøre.

Opstilling af campingvogn / telt skal ske til højre for nummerskiltet.
Grundet brandfare skal der være minimum 3 meter mellem enhederne, derfor må opstillingen ikke være tættere på nummerskiltene end 1,5 meter.

Der må “kun” være en bil parkeret på hver plads / hytte. Bil nummer 2 må parkeres i P-område foran receptionen.

Strøm-stikket er det blå CEE stik og der er 13 A til rådighed.

Der kan holdes middagslukket i receptionen i lavsæson, men vi er til at fange på telefonen i dagtimerne.

Der udleveres pladskort og velkomstbrochure ved ankomst.

Under opholdet

De udleverede servicekort er personlige og bruges som “nøgle” ved benyttelse af de mange faciliteter. Hvis du benytter et tilbud med “All Inklusive” er benyttelsen med i prisen ellers foretages der afregning af forbruget ved afrejse.

Ved benyttelse af vaskemaskine er sæben inkluderet.

Hunde er velkomne! De skal føres i snor og luftes uden for pladsen. Der er opsat poser og beholdere til dagens fornødenheder.

Bommene er lukket i tidsrummet kl. 23.00 – 07.00 og i dette tidsrum skal der være ro på pladsen.

Der er højt til loftet – men vægge er tynde. Vis hensyn overfor naboerne, også i dagtimerne.

De opstillede containere til brug for dagrenovation og flasker bedes ikke benyttes i tidsrummet kl. 23.00 – 07.00.

Bilkørsel bedes foregå i “skridttempo” max. 10 km/t.

Får du besøg skal gæsterne tilmelde sig i receptionen og købe gæstebilletter.

På afrejsedagen

Pladsen / hytten bedes forlades senest kl 11.00 på afrejsedagen. I for- og efterår er der for kr. 150,- mulighed for afrejse senest kl. 17.00 såfremt der ikke er ankomst til enheden samme dag. Spørg venligst i receptionen i god tid.

Medbring venligst alle de udleverede servicekort.

God tur hjem

KIG INDENFOR

SE 360 GRADERS BILLEDER FRA PLADSEN HER

SVØMMEHALLEN ER ÅBEN

Duk op og dyk ned i Bogenses sjoveste vandland, hvor der er noget for både voksne og børn. Her er temperaturen altid 29 grader, så uanset om det regner, sner eller er et strålende vejr, er der altid behageligt at være. Og altid med kig til naturen gennem badelandets store panoramavinduer.

AKTUELLE TILBUD

Spar penge på ferien med et af vores tilbud

Menu

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Se mere her